logo-ge9Ge9

Her kan Ge9’erne komme til orde, og andre kan kigge med og kommentere.

Dette er stedet for strø-tanker, skøre ideer, løse indfald, spruttende galde, anmodninger om hjælp, indignerede udbrud, begejstrede tilråb, kreative indlæg, indestængte følelser, fremvisning af  projekter, diskussion, kollegial støtte, professionel rådgivning og debat om alt mellem himmel og jord fremsat i ord, tegning, grafik, fotos, lyd eller levende billeder.

Eneste kriterium er, at det på  en eller anden måde har en relation til Ge9 og/eller dets medlemmer, og da det kan være alt fra nye kunstneriske strømninger i Kuala Lumpur til nye politiske bestemmelser, er rammerne meget vide.

Vis det projekt frem du arbejder på, spørg om tips og tricks, efterlys inspiration til at komme videre med det, du er kørt fast i.

Brok dig over de vanvittige uretfærdigheder der overgår dig, og påskøn alle de appelsiner der falder i din turban.

Kom med din skarpe analyse af den danske erhvervsudvikling indenfor skiveskåren salami eller af farven brun.

Giv politikerne tørt på eller bak op om nye tiltag.

Giv en smagsprøve på din lommefilosofi eller choker med dine værste fordomme.

Opret nye indlæg eller kommenter på  andres.

Bloggen er fri for smagsdommere, moderatorer og redaktører.

Bloggen er ikke udtryk for Ge9’s holdning, men for jeres.

Man kan i princippet sige hvad man vil, så enhver må stå inde for sine egne udsagn, men hold for en god ordens skyld en sober tone.

Mvh og god snakkelyst.

Bo-T

Næstformand