For nogle uger siden var jeg ved at få hvad det nu end var jeg drak galt i halsen
Her i forsommeren var jeg ved at få hvad det nu end var jeg drak galt i halsen, da jeg læste at Apple havde afvist Robert Berrys tegneserie projekt ’Ulysses Seen’, baseret på irske James Joyce 90 år gamle roman Ulysses.
Sagen var, at der i tegneserien kunne ses billeder af en barbrystet gudinde, hvilket faldt de bornerte Apple folk for brystet.
En fuldstændigt absurd afvisning al den stund James Joyce dengang måtte igennem en retssag der endeligt i 1933 gav ham medhold i, at ’Ulysses’ ikke var ’anstødelig’.
Vi taler om et af verdenslitteraturens helt store koryfæer.
Steve Jobs har erklæret, at der ikke skal kunne ses pornografiske applikationer på iPhone og iPad – i sig selv en skrigende hykleri, da man bare kan se det på nettet via den indbyggede browser – men det må altså ikke være at finde på hylden i Apples virtuelle butikker som iTunes, iBooks og appstore.
At der i dette tilfælde er tale om det mest uskyldige, kan man forvisse sig om her, og hvis Apple havde insisteret, ville det i al sin absurditet have været umuligt eksempelvis at lave en applikation om græske klassiske statuer, Amerikas førende avangart kunstnere eller bare de sidste 50 års film, idet ingen af dem ville kunne finde nåde for Apples stramtandede puritanerblik.
Hvad vedkommer så alt det os? Jo sagen er, at mange af os har blikket rettet mod de platforme som Apple med iPhone og iPad er markedsførende med, og som ser ud til at blive fremtidens medier indenfor en overvældende lang række af publikationer.
Spil, magasiner, bøger, tegneserier, film, nyhedsmedier og alle former for underholdning, kunst, viden, oplysning og information kommer til at ligge her, og derfor er det uholdbart, hvis en hardwareudbyder, som tilfældigvis også har skaffet sig et semi-monopol gennem sin content-udbyder-butik, begynder at lege moralsk vogter og sensor.
Apples tilgang er, at man ikke vil forhandle ’porno’ i sine ’butikker’, og det er fair nok. Det står enhver frit for at vælge hvad man vil sælge.
Problemet er, at de har et reelt monopol, al den stund man ikke kan lave en ’app’ i deres SDK (Software-Developer-Kit) og så sælge den uden for deres system, evt. via. egen hjemmeside. Var det tilfældet, kunne de censurere alt det de ville.
Til dem som måske ikke er helt med hvad angår forskellen på en ’app’ og på et eller andet net baseret udtryk, så er det, at i fremtiden vil næsten alle publikationer ligger i deres eget ’program’ som gør, at man kan interagere og opleve mediet på en helt anderledes og intuitiv måde.
Vi snakker efter al sandsynlighed simpelthen fremtidens kommunikationsplatform.
Jeg ville eksempelvis ikke kunne genudgive min gamle selvbiografiske tegneserie på iPad, eftersom scener som i den her drømmesekvens aldrig ville kunne tillades…
Udgangen på miseren omkring ’Ulysses-Seen’ mundede ud i, at Apple kom til fornuft og pludselig meddelte udgiverne af tegneserien, at de uden problemer kunne udgive værket i iTunes – hvor den også var til salg samme dag – uden nogen som helst restriktioner.
De havde endda bedt om at få de originale, uredigerede tegninger.
Nogen har visket nogen noget i øret, og de har hørt efter.
Altså en tilsyneladende lykkelig udgang. Man kan trods alt ikke begrænse og undertrykke store litterære værker. Men det er bare ikke godt nok!
Hvad med næste gang?
Hvor går grænsen?
Hvad er kunst, hvad er porno og kan man overhovedet sætte en grænse imellem?
Og skal man?
Er det en (relativ) monopoludbyders ret at regulere hvad vi må udtrykke og hvad vi må se?
Jeg kan umiddelbart komme i tanke om et hav af værker, som ikke ville finde nåde for Apples restriktive blik, heraf et en kolossal mængde danske.
Skal man finde sig i det, bare fordi Apple er puritansk bornert skrækslagen for at kunne blive associationeret med pornografi.
Afslutningsvis må jeg hellere sige at, jeg med en en iMac 24’’, en MacBook Pro 15’’, en iBook 13’’, 2 iPhones og en lidt ældre Quick-silver pro i familien ikke kan beskyldes for at være en Mac-hader – tværtimod!
Jeg elsker Mac produkter! Derfor er det så meget desto mere mig magtpåliggende at få gjort opmærksom på, at tanken om, at man kan begrænse ytringsfriheden – hvad end man måtte have af pæne, korrekte og altruistiske begrundelser, altid vil ende med at give bagslag.
Mvh Bo-T