En sømand går i land
Førhen hvilede Svendborg og de sydfynske samfund på to søjler. Den ene var - som så mange andre steder i landet - landbruget, den anden - største og særegne for os - var de maritime erhverv - søfart og værftsindustri.
I realiteten eksisterer disse søjler nu kun i marginalt omfang, eller som en del af vores lokale kulturarv, og vores identitet er desværre ikke længere tæt forbundet med sømænd og hvad der ligger på den anden side af kimingen.
Vi skal - uden at miste forbindelsen til vores rødder - finde eller genopfinde vores identitet.
Men de eneste bud der for tiden findes, synes at være bevarende tiltag, som mest går ud på at præservere vores fortid og præsentere den i en nydelig glasoverdækket sarkofag.
Misforstå mig ikke, der er intet i vejen med kultur og naturbevarelse - det skal til - ligesom der heller ikke noget i vejen med det stille gode liv og gode produkter.
Jeg ville elske et kulinarisk hus med et forhåbentligt permanent tilknyttet indendørs marked a la Chrania eller Barcelona. Det er en fremragende ide og ville være et kæmpescoop for Svendborg. Men vi kan ikke leve af det. Ej heller de mange småproducenter af ‘kvalitetsvarer’, naturlejrpladser, kajakudlejning eller opsamling af tang. Det er og bliver niche produktioner, og de risikerer at fortælle historien om et samfund i stagnation.
En nyligt offentliggjort analyse satte navn på de mest attraktive danske byer at bosætte sig i. At listen blev toppet af de største byer som Ålborg og København samt Roskilde som nyder godt af storbyens nærhed, er ingen overraskelse, ej heller at listen sluttes med en række provinsbyer, ikke engang at Odense også placerer sig her i bunden - undskyld Odense - nej det overraskende er, at Kolding sniger sig ind i toppen på en 4. plads tæt efterfulgt af Vejle.
Hvordan er det lykkedes for Kolding? Et svar er, at de ligger i den ene ende af den hastigt voksende østjyske millionby, men Randers som udgør den anden ende af denne dynamiske heksekedel har ikke haft nær samme gavnlige effekt og ligger i bunden af opgørelsen.
Så hvad er forskellen?
Det korte svar på spørgsmålet er ‘design’.
Kolding har formået - i tæt samarbejde med byens erhvervsliv - gennem bevidste satsninger, at skabe et omdømme som en kulturel, nytænkende og kreativ by der tager ‘design og innovation’ alvorligt med en lang række større og mindre design-institutioner og -virksomheder.
Det trækker igen nye virksomheder og bosættere til.
Hvad er vores fremtidige identitet her i Svendborg?
Det kunne være byen med kreativitet og innovation, med store enklaver af videnstunge virksomheder, forskning og uddannelse. Gerne med en vægt lagt på ‘kvalitetsvarer’, gode livsformer og/eller ny maritim teknologi og nye måde at drive skibsfart.
Vi har i forvejen en del af de ingredienser der skal til, for at få det til at lykkes. Vi har de første videnstunge virksomheder, vi har mange professionelle kreative iværksættere, vi har uddannelsesinstitutioner og vi har et blomstrende kulturliv. Vi skal bare have fyret endnu mere op under det, så vi når den kritiske masse der fordres for en selvforstærkende virkning.