logo-ge9Ge9

Henrik Henriksen var godt klar over, der skulle ske noget...

Han havde rundet de 50 år og Sydfyns Tømrer og Tækkefirma var snart ved at nå 25 års jubilæet. Firmaet havde efterhånden 20 mand ansat, men han sad stadig på kontoret med tilbudsberegninger, regnskab, personaleledelse og tusind andre opgaver hver dag. Og det var også ham, der skulle ud til kunderne og hente nye projekter hjem.

For slet ikke at tale om opgaverne som hovedbestyrelsesmedlem samt syn- og skønsmand i Dansk Byggeri, som koster ham hovedparten af de 60.000 kilometer, han kører årligt.

Inden han får tænkt over, hvordan han skal ændre på situationen, bliver han ringet op af strategikonsulent Christian la Cour.

- Jeg står på et tag, da han ringer, og vi har en række projekter, vi skal have klar i løbet af efteråret. Derfor beder jeg ham ringe tilbage i foråret 2009, fortæller Henrik Henriksen.

De svære valg

I foråret har finanskrisen fået godt fat, og Henrik Henriksen er klar til at løfte blikket fra detaljerne og lægge en holdbar kurs i samråd med strategirådgiveren.

- Det stod hurtigt klart for mig, at tømrer- og tækkefirmaet ikke ville være meget værd som det var uden mig, for jeg sad som nøglefigur på alle fronter, fortæller han.

Henrik Henriksen måtte nu overveje, om han ville udnytte sin spidskompetence som tækkemand og skære resten fra, eller om han ville udvikle en bred forretning med fokus på at rådgive og stå som hovedentreprenør på hele byggeprocesser.

- Jeg ville have kedet mig ved kun at tække, selv om jeg synger, når jeg er på taget, men jeg blev tændt af mulighederne for at udvikle virksomheden og give en særlig service til passionerede ejere af huse med sjæl, fortæller Henrik Henriksen.

Ny optimisme

Henrik Henriksen er et eksempel på, hvordan en strategiproces gav helt ny optimisme.

- Jeg var begyndt at overveje at reducere forretningen, men Christian la Cour fik mig til at se vores unikke muligheder, og hvordan det kan udvikle forretningen, fortæller Henrik Henriksen.

- Vi har en stor ekspertise i at rådgive og udføre kvalitetshåndværk især på ældre og bevaringsværdige ejendomme, fortæller han.

Under strategiprocessen besluttede Henrik Henriksen at ændre firmanavnet til Sydfynsk Håndværk og etablere det som et aktieselskab. Han fik nyt logo, nyt website og reklamer på bilerne for at øge synligheden, og han blev mere klar over, hvordan hans ønskekunder ser ud.

Målet er kontrolleret vækst ved at styrke rådgivning og rollen som hovedentreprenør samt ved at fokusere kræfterne omkring boliger og erhvervsbygninger med sjæl.

 

Udgivet i Cases

Niels Lindhardt fra FlexGardin ApS fortæller her, hvordan han har oplevet  samarbejdet med Konsulentfirmaet Christian la Cour:

”Vores samarbejde startede i juni 2008. Christian og jeg mødes til månedlige møder, hvor vi drøfter udviklingen hen imod konkrete målsætninger. Desuden vi kan tage aktuelle temaer op, hvis det er det, jeg har brug for den pågældende dag.

Emnerne spænder vidt - fra det økonomiske overblik og de forretningsmæssige udviklingsmuligheder til mere personlige temaer som for eksempel balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

Jeg oplever samarbejdet som særdeles inspirerende, hvor der kommer nye vinkler på mine måde at se virksomheden og dens muligheder på, ligesom jeg får øjnene op for mit eget potentiale.

Christian er både kompetent og seriøs. Det giver god mening at kombinere hans økonomiske og forretningsmæssige baggrund med hans kompetencer indenfor personlig udvikling.

Jeg kan anbefale et samarbejde med Christian, til personer der driver egen virksomhed”

Udgivet i Cases

Bente Sonne er glasblæser med butik og værksted i Svendborg. Her fortæller hun, hvordan hun har oplevet samarbejdet med Konsulentfirmaet Christian la Cour:

”Christian er både intelligent og eftertænksom, og vigtigst af alt ærlig. Arbejdsforholdene bliver bedre og mindre stressende, og jeg kan fokusere mere på det, jeg ønsker, og på det, jeg laver. Han går ikke ind og siger, hvad jeg skal lave, eller hvordan jeg skal behandle kunderne. Det er mere det, der ligger bag. Jeg lærer at strukturere nogle områder og slippe andre.

Jeg opfatter det som noget, der vokser og gror. Periodevist ser vi på det ene og periodevist det andet - der er udvikling og vekslen mellem temaer. Der er sket meget i forhold til, hvad det startede med, og hvor vi er nu, og han har været en meget vigtig del af den påvirkning, jeg har haft de sidste tre år.”

bentesonne2

Udgivet i Cases

Nyt indhold

Mest sete indhold