UTEATER / UNDERGRUNDEN er Fyns nye Undergrundsscene.
UTEATER / UNDERGRUNDEN er for dig med hang til Ubetinget skæve vinkler, Uterlige eksperimenter og Ubændigt kolde øl fra automaten.
UTEATER / UNDERGRUNDEN er en åben scene, hvor du kan møde etablerede og Uetablerede kræfter fra Odense og Udenomsdanmark, der leger, eksperimenterer og tester al den Underholdning, du ikke anede eksisterede. Utrolig Underfundige stand-up shows afløses af Ubeherskede finske råbekor, der igen viger pladsen for Uhyggelige gys, Urokkelige en-mands bands, trylleshows og improteater.
RED ZONE har stået for logo design, designkoncept, layout og produktion af programmer, website m.m.
Programmet for september - oktober 2011 er en falset A2, der udfoldet også fungerer som plakat.
Lars Jul arbejdede som cykelmekaniker og montør i Kildemoes Cykler, indtil 2010, hvor den sidste danskproducerede cykel kørte ud fra fabrikkens produktionshal i 2010, og produktionen blev flyttet til Sverige, Frankrig og Fjernøsten.
Mens Lars i starten af 2011 var med til at lukke og slukke på sin gode arbejdsplads gennem 16 år, overvejede han naturligvis sin nye jobsituation, og hvordan han kunne arbejde videre med cykler og bruge sine mange års erfaringer og kompetencer – helst lokalt, og gerne med mere styring over egen planlægning og tid. Det gav ham ideen til at starte sit eget mobile cykelværksted, der servicerer cyklister og kørestolsbrugere m.fl med lapning og eftersyn mv. Som kunde hos CykelJul kan du få afhentet og bragt din cykel til egen matrikel, og du kan få hurtig assistance på landevejen, hvis uheldet er ude på en tour. Vi har hjulpet Lars igang med cykelværkstedets grafiske profil, tekst og markedsføring, og har leveret logodesign, visitkort, flyers, hjemmeside og bilens dekoration.
Lars Jul arbejdede som cykelmekaniker og montør i Kildemoes Cykler, indtil 2010, hvor den sidste danskproducerede cykel kørte ud fra fabrikkens produktionshal i 2010, og produktionen blev flyttet til Sverige, Frankrig og Fjernøsten.
Mens Lars i starten af 2011 var med til at lukke og slukke på sin gode arbejdsplads gennem 16 år, overvejede han naturligvis sin nye jobsituation, og hvordan han kunne arbejde videre med cykler og bruge sine mange års erfaringer og kompetencer – helst lokalt, og gerne med mere styring over egen planlægning og tid. Det gav ham ideen til at starte sit eget mobile cykelværksted, der servicerer cyklister og kørestolsbrugere m.fl med lapning og eftersyn mv.
Iværksætterrådgivning og logodesign med blikfang
Tina har givet Lars gratis iværksætterrådgivning, og siden hjulpet Lars igang med af få styr på cykelværkstedets grafiske profil, tekst og markedsføring.
Lars er tilfreds med den gode feedback han får: ”Alle folk synes mit logo er kanon, og er ved at dreje hovedet af led efter bilen, så jeg er glad for at jeg valgte at få professionel hjælp, frem for at lave tingene selv og så få noget halvfærdig materiale.”
Courage Design har leveret CykelJuls logodesign, visitkort, flyers, hjemmeside og bilens dekoration.
Rikke Lunnemann blev i 2009 godkendt til at udstille sine smykker på den prestigefyldte "Origin" i London. Jeg designede udstillingsstanden og tegnede den i 3D, så hun kunne pakke hvad der var brug for i kufferten og selv sætte det op efter tegningen i London. GrafLab stod for det grafiske arbejde med filer til skærefolie og Skiltefabrikken skar ud. Således har 4 Ge9 medlemmer samarbejdet i dette projekt.
Hvorfor skal toiletter være så kedelige? Svendborg Gymnasium bad mig gøre "et eller andet" der ikke måtte koste en formue. Løsningen blev sorte vægge og specialdesignede 2 meter høje fotostater i de eksisterende nicher over vaskene, som alligevel skulle udskiftes. Rustfrie stålplader blev monteret bag vaskene som blev forsynet med nye berøringsfrie vandhaner for bedre hygiene og mindre vandforbrug. Fotostaterne blev fremstillet og monteret af SkilteFabrikken. Færdiggjort til skolestart 2010.
Cafeen flytter, da huset i Tinghusgade hvor de bor nu, skal nedrives i forbindelse med udvidelsen af Bycentret. Lokalet ved det gamle Silvan var en udfordring indretningsmæssigt, da det umiddelbart virkede temmelig charmeforladt! Desuden var økonomien mere end begrænset, da cafeen er et kommunalt projekt og "riget fattes penge". Kunsten var derfor at kombinere eksisterende møbler med noget nyt. Hertil design af ny bardisk, bænk og podier, som møbelsnedker Mads Weis (Ge9 medlem) fremstiller. Cafeen åbner sidst på sommeren 2010.
Nyt indhold
-
FilmFyn arrangement
Vi afholder i marts et arrangement omkring filmproduktion i…
-
UTEATER / UNDERGRUNDEN
UTEATER / UNDERGRUNDEN er Fyns nye Undergrundsscene. UTEATER /…
Mest sete indhold
-
Nye rum = Nye tanker
Når eleverne starter på Svendborg Gymnasium efter sommerferien 2010,…
-
Det gyldne plaster
Smykkedesigner Rikke Lunnemann’s Det gyldne plaster er kåret som…
