logo-ge9Ge9

Unika smykker direkte fra mit værksted på Langeland. Øen der giver inspiration.

Videoen viser fremstilling af smykker med emaljemalerie, en af mange teknikker.

Musikken er selvskrevet til videoen, optaget unplugged mellem 2 busser fra Bagenkop - Rudkøbing ;)

Besøg den nye online shop her


Udgivet i Cases

Smykkekunstner Sabine Majus har kreeret en broche med udskiftelige dele. Man kan skifte mellem dele med emalje i forskellige farver og former, eller vælge sølv og 24 kt. guld, lige efter anledning.

Man kan også bestille helt sin egen og være med til at designe den. Nogle er med noder, men man kan også bestille noder af sin yndlingskomponist eller små tekster.

Delene sidder fast med en stærk magnet, og i en fordybning i basisbrochen, som er af kobber.

Udgivet i Cases

Smykkedesigner Rikke Lunnemann’s Det gyldne plaster er kåret som vinder af De Danske Kunsthåndværkeres pris ’Håndfuglen10’ i kategorien Bedste nye Produkt. Et plaster belagt med 24 kt. bladguld.

Plasteret udfordrer den traditionelle udsmykning af kroppen og er samtidig en stærk kommentar til køb-og-smid-væk-kulturen. I sin enkelthed peger værket på vores tendens til hurtige køb, der lige så hurtigt ryger i skraldespanden, når moden skifter.

Inspirationen fandt Rikke Lunnemann i sin datters brug af børneplastre med diverse prinsessemotiver. "For børnene er det vigtigt, at plasteret kan ses og bemærkes af andre. Det fik mig til at tænke på, om voksne kunne bruge dette hverdagsprodukt som udsmykning og ikke bare en praktisk ting." fortæller Lunnemann, som har udviklet Det gyldne plaster beklædt med 24 kt. bladguld, til brug som plaster på såret ved festlige lejligheder. Rikke er selv ivrig bruger af  plasteret – gerne sammen med cocktail kjoler. ”Man kan jo altid simulere en rift...”

thumb_Rikke_Lunneman-Det_gyldne_plaster_foto_Dorte_Krogh.01Hendes øvrige produktion består af enkle, feminine og bæredygtige smykker.

Fakta om Rikke Lunnemann:
Uddannet smykkedesigner fra Citi Lit Art College, London i 2004. Deltog på Origin - The London Craft Fair i 2009 (på Origin udstilles toppen af Britisk kunsthåndværk, idet alle udstillere skal gennem dommerpanel/censur). Rikke er igen i år kommet gennem nøglehullet til denne prestigefulde udstilling, der løber fra den 23. - 29. september. Hendes smykker kan desuden opleves på udstillingen ”5 for Silver, 6 for Gold” i RBSA Gallery i Birmingham fra den 15. november til den 7. januar 2011 og i Danmark kan smykkerne opleves på Frue Plads Marked fra den 12. – 14. august samt på DOK#1 i Ålborg fra den 3. – 4. september.

I Danmark forhandles smykkerne på Kunstindustri Museet og Galleri Hoff i København, Dina Vejling i Odense samt på Trapholt i Kolding.

Udgivet i Cases

Nyt indhold

Mest sete indhold