Medio januar 2012 gik MagasinetInnovation.dk i luften fra Svendborg, helt præcist Tåsinge. Det er et nyt online magasin om innovation i dansk erhvervsliv, både det private og det offentlige, og bag magasinet står medlem af Ge9, erhvervsjournalist Knud Erik Jensen.
Magasinet behandler temaet innovation set ud fra erhvervsmæssige og kommercielle vinkler og vil bidrage til at sætte fokus på et indsatsområde, der altid har spillet en stor rolle for dansk erhvervsliv - og i måske endnu højere grad vil gøre det i fremtiden.
MagasinetInnovation.dk kommer rundt om alle aspekter af innovation. Og alle brancher. Magasinet skriver om innovation inden for produktudvikling, produktion, distribution, ledelse, uddannelse m.m. Om udviklingsafdelingen, hvor det hele foregår. Om de personer, der arbejder med innovation - direkte og indirekte. Om resultater, der er skabt gennem innovation - hvor det har ført virksomheden hen, hvad det har betydet for virksomhedens vækst og udvikling. Om innovation i offentligt regi. Som sagt: Alle aspekter af innovation.
Aalborg-læges idé kan sikre bypass-patienter. Otte års udviklingsarbejde bag største ordre nogensinde. Radikal innovation trækker opgaver til Langeskov. Er det offentlige klar til at tage risikoen ved at arbejde med innovation? Henter produktion hjem fra udlandet for at styrke innovation. 10.000 nye arbejdspladser i Danmark. Svær start for verdens første 100 pct. eldrevne liftbil. Innovativ adfærd og 80 pct. markedsandel på verdensplan.
Sådan lyder nogle af overskrifterne i MagasinetInnovation.dk, der er tilgængeligt, blot man sætter de obligatoriske www foran. Der skal dog advares om, at man skal have sit betalingskort op af tegnebogen for at komme ind og læse artiklerne.
Knud Erik Jensen oplyser, at han gerne modtager tip til artikler om innovation fra Ge9-netværket. De kan mailes til: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
